Så er der guf til logikerne. Grid Hack er et spil til iPhone, som er baseret på Sudoku. Dette spil har bare en ekstra udfordring, til dem der ikke kan få tal-opgaver nok. Spillet går ud på, at man i de kendte felter skal sætte tal ind, så at tallet fra 1 til 9 kun forekommer én gang i hver kolonne og række. Tallene skal dog også til tider være løsningen på et givent regnestykke.

I Grid Hack starter man med opgaver der har størrelsen 3x3 felter og avancerer efterhånden til de fra Sudoku kendte 9x9 felter. Indenfor hver størrelse er der ni opgaver, som skal løses indenfor en bestemt tidsramme. Man starter med at have fem stjerner, og jo mere tid man bruger des længere ned i antallet af stjerner kommer man. Når man op på 35 stjerner ud af 45, kan man få låst op for den næste størrelse opgaver.

Grid Hack adskiller sig fra Sudoku ved, at der nogle gange vil forkomme farvede felter i opgaverne. De felter der har samme farve, har en ekstra opgave tilknyttet, indikeret ved det lille tal og symbol i feltets øvre venstre hjørne. Står der for eksempel 6+, skal tallene i de to eller flere felter give 6, når de bliver lagt sammen. Står der 2-, skal man sørge for, at tallene i felterne kan give -2, og så fremdeles. Grid Hack er altså regnestykker med regnestykker i. Det kan da ikke blive bedre, for dem der elsker tal og regnestykker.

Grid Hack kan hentes i App Store for 6 kr. (link).

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.