Vi kender det nok alle - i hvert fald alle os, der har en stor fryser - at vi meget hurtigt mister overblikket over, hvad der gemme sig nederst i fryseren. Det fører til madspil, fordi madvarerne bliver for gamle, og koster selvfølgelig også på pengepungen. Hvor tit har man ikke købt noget, for senere at finde ud af, at man allerede havde den pågældende fødevare i fryseren?

Derfor har undertegnede udviklet appen Min Fryser med det formål at give et overblik over, hvad man har i fryseren. Hver gang man lægger en vare i frysen tilføjer man den i appen, og hver gang man bruger en vare fjerner man den fra appen. Det sikrer, at man altid har fuldt overblik over indholdet i sin fryser, inklusive holdbarheden af ens mad. Dermed undgår man at ens varer bliver for gamle samt at købe mad, man allerede har. Man kan også bruge appen som en simpel reminder, når man står i butikken og ikke ved, hvad man vil lave til aften. Et kig i appen minder en om, hvilke ting man har i fryseren, så man kan lade det være udgangspunktet for ens valg af ret.

Nemt og overskueligt

Min fryser er nem og overskuelig at komme i gang med. Den har ingen forvirrende eller unødvendige funktioner, men et stilrent og smukt design. Fødevarelisten kan sorteres alfabetisk eller efter holdbarhedsdato. Er man usikker på holdbarheden af forskellige fødevarer, indeholder appen en kort oversigt over vejledende holdbarhed. Appen understøtter selvfølgelig retina-opløsning og iPhone 5, og er lokaliseret på dansk, norsk og engelsk.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.