
Som det første store sociale netværk, begynder Tumblr nu at tilbyde understøttelse af iPhone 6s's Live Fotos-funktion. Det vil sige den funktion, hvor et stillbillede får tilføjet en form for videosekvens før og efter selve billedet bliver taget. Understøttelsen sker via en opdatering til Tumbl-appen til iOS.
En af de populære ting på Tumblr er små animerede GIF-billeder, så der er ingen tvivl om, at Live Fotos også vil blive populært. Da det er en funktion der kun findes på iOS - og endda kun på iPhone 6s og 6s Plus, vil det af gode grunde være begrænset til at starte med.
Med opdateringen får Tumblr også understøttelse af 3D Touch i form af Quick Actions og Peek and pop i selve appen.
Tumblr kan hentes i App Store (link).
Scroll ned for at se kommentarer
Kommentarer