Sketch Club er et udmærket tegneprogram, som så mange andre af slagsen til iPad. Dog skiller Sketch Club sig ud fra mængden ved, at der er en browser integreret i appen, hvorfor man har mulighed for at dele sine værker med andre i en "sketch club". Her kan man lægge sine billeder ud til offentligt skue i et online galleri, hvor man også kan se andres værker. Desuden kan ens værker være med i konkurrencer.

En anden ting der er specielt for denne app, er video. Man kan sætte appen på video mode, og optage sin egen tegnen. Det skal blot foregå lidt hurtigt og i ét hug. Derefter kan man afspille tegneprocessen fra første til sidste streg og se sit værk blive til i hurtigt tempo. Det kan så uploades direkte til YouTube, hvis man ønsker at andre også skal opleve ens kunnen.

Det en app, der kan bruges af både børn og voksne. Prisen er 12 kroner i App Store (link).