MeteoEarth for iPad er en app, som folkene bag appen WeatherPro har lavet. Det er en app hvor man kan opleve vejret og vejrfænomener på en helt ny måde.

Hvis man gerne vil have det store overblik over hvordan vejret arter sig på vores klode, kan man i denne app se hvordan vejret er på en 3D-annimation af jorden. Man kan dreje kloden rundt som man lyster, og derved få et indblik i, hvordan vejret er forskellige steder på jorden lige nu.

Man kan se en dags vejrprognose frem, og man kan få detaljer frem om nedbør, vindforhold, temperatur og skydække i bevægelse hen over kloden. Ganske imponerende. Vil man hellere se forholdene på et fladt verdenskort, kan man også det. Hvis man kun ønsker at se vejrforholdene for et specifikt land, zoomer man blot ind på det pågældende sted for at se nærmere på forholdene der.

Hvis man øsnker en femdagsprognose, som er tilgængelig fremover skal man betale ekstra for det.

MeteoEarth kan hentes i App Store (link)