Pettson's Inventions er et spil i puzzle-kategorien, hvor man skal løse Pedersens finurlige og Storm P.-agtige opfindelser. Et herligt spil, der henvender sig til børn i flere aldersklasser.

Kan man lide Findus og Pedersen, er dette spil næsten et must. Findus vil gerne have, at Pedersen laver ham en opfindelse, så han kan komme til at flyve. Det bærer en masse andre opfindelser med sig, som man skal løse. Man bliver i hver opfindelse givet nogle ting og materialer, som skal sættes ind i en færdig opstilling, hvilket i sidste ende skal give et fornuftigt resultat. Eller så fornuftigt, som det nu kan blive fra Pedersens hånd. Man skal altså sætte en på forhånd givet opfindelse sammen.

Tossede opfindelser for både børn og voksne

Det er et meget sødt og simpelt spil, som både børn og voksne kan have glæde af, ikke mindst at lave sammen. Voksne og større børn vil dog nok lave de 25 forskellige opfindelser noget hurtigere end mindre børn, og spillet må nok siges at egne sig mest til børn mellem 5 og 9 år. Man skal løse én opfindelse, førend man kan gå videre til den næste, og man må igennem dem alle, for at hjælpe Findus med at komme til at flyve. Nogle gange er der ting der går igen fra én opfindelse til en anden, så det bliver nemmere for børn at komme igennem, når de genkender nogle af komponenterne.

Spillet indlæses på svensk, men mon ikke man klarer at forstå, hvad der bliver sagt og skrevet? Om ikke andet, så får børnene da lidt træning i brodersproget.

Pettson's Inventions er iOS-universel og kan hentes i App Store (link)

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.