Cyclemeter GPS Bike Computer for Road & Mountain Biking er en app til iPhone, hvor man kan måle sin distance, tid og hastighed på cykel. Appen bruger GPS funktionen og sammen med Google Maps stykker den éns rute sammen, som kan ses på et kort. Der er flere gode og brugbare funktioner i appen: Stopuret, hvor man sætter ruten i gang, og afslutter den. Statistik over éns tidsforbrug, distancen og hastigheden. Kortet, hvor den tilbagelagte rute bliver indtegnet efterhånden som man bevæger sig afsted. Benytter man den samme rute flere gange, vil man i appen kunne se de forskellige præstationer under den pågældende rute. Disse data bliver brugt til en sammenligning mellem éns præstationer på ruten, og i kalenderen vil man kunne se de forskellige præstationer, med et symbol på hvor godt eller dårligt man har gjort det, i løbet af en måned.

Appen er meget alsidig og nem at konfigurere, og man kan få det, som man vil have det. Man kan tilmed vælge mellem flere forskellige stemmer, som man ønsker skal oplyse én hver gang man har rundet en kilometer eksempelvis. Dog følger kun én stemme med appen, resten kan man købe sig til via in-app-køb.

Selvom appen primært er rettet mod cyklister, kan den sagtens bruges til gang, løb, kørsel eller andet. Den kan faktisk også bruges som kørselsbog, hvis man har det behov. Hvis man gerne vil dele sine præstationer med andre, er der også rige muligheder for det i appen.

Cyclemeter GPS kan hentes i App Store for 30 kr. (link).

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.