Quizmo er en ny dansk quiz-app, hvor man kan udfordre sine venner og se hvem der er bedst i paratviden, på tværs af fem valgfrie kategorier. Hver kategori har 5 spørgsmål i stigende sværhedsgrad. Er spørgsmålene for svære kan man bruge livliner. Dem har man tre af fra starten, og har man behov for der kan man købe sig til flere.

Modstandere kan man finde via ens venneliste i spillet eller man kan sende en anmodning til ens normale kontakter. Man kan også bare få en tilfældig modstander. Jeg ville personligt foretrække, at man bare benyttede sig af Apples gamecenter, men der kan selvfølgelig være nogle tekniske grunde til, at det ikke er ideelt.

Når man spiller, skiftes man til at vælge et af de 25 spørgsmål i kombinationen af fem kategorier og fem sværhedsgrader. Spørgsmålene er af multiple choice-typen. Man får point alt efter sværdhedsgraden, og hver rigtige svar øger desuden ens multiplier. Er ens multiplier på 4x, betyder det at et svar giver fire gange så mange point som pålydende. Der skal derfor også tænkes taktisk, når man beslutter hvilken rækkefølge, man vil besvare spørgsmålene i. Kan det for eksempel betale sig at øge ens multiplier ved at starte med nogle af de nemme spørgsmål? Eller er det bedre at tage de mest pointgivende spørgsmål inden modstanderen gør det?

Der er flere tusinde spørgsmål i alt, så der er rig mulighed for at få quizet løs. Det at man ikke bare spiller for sig selv, er klart det, der løfter appen et niveau op. Det er altid godt med et konkurrenceelement. Da spillet er turbaseret, kan man have gang i flere spil sideløbende, man skiftes ganske enkelt bare til at svare, når man har tid. Ret smart, da man så ikke bliver dømt som taber fordi man skal foretage et opkald eller lignende.

Alt i alt fungerer Quizmo rigtigt godt, og kan bestemt anbefales. Specielt fordi det ikke koster noget som helst. Spillet er gratis, så i virkeligheden er der ikke så meget at betænke sig på, hvis man som undertegnede holder af en god dyst på paratviden.

Quizmo kan hentes gratis i App Store (link)

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.