
Pixelmator har i nogle år været det bedste billedbehandlingsprogram til Mac og sidste efterår kom det i en udgave til iPaden, der var lige så imponerende. Fra i dag kan Pixelmator nu også bruges på iPhonen, da seneste opdatering har gjort appen universel.
Dette er specielt interessant fordi iPhonen i dag er rigtig mange folks førstevalg, når det handler om kameraer. Det vil sige, at man på samme enhed som man tager billederne med, nu kan redigere dem. Dette er i hvert fald en klar fordel sammenlignet med traditionelle kameraer.
Ikke at der ikke allerede findes masser af billedbehandlingsapps til iPhonen, men Pixelmator skiller sig ud, og for de der allerede bruger Pixelmator på iPad eller Mac er det selvfølgelig også en fordel, at kunne bruge samme app på iPhonen. Specielt fordi Pixelmator understøtter funktioner som iCloud Drive og Handoff.
I skrivende stund er der endda halv pris på Pixelmator til iOS, der nu koster 39 kr.
Pixelmator til iOS kan hentes i App Store (link)
Scroll ned for at se kommentarer
Det lyder lækkert, men inden jeg køber det vil jeg gerne vide hvad det kan i forhold til andre tilsvarende apps
@Awesome
Der er en kort video her: https://onx.dk/apps/pixelmator-kommer-til-ipad/
Det handler ikke nødvendigvis om, hvorvidt det kan noget andet/mere, men om hvordan det gøres. I mine øjne har Pixelmator bare en overlegen måde at gøre tingene på. Læs evt. min anmeldelse til Mac for en uddybning.
Min erfaring er, at de apps der er udviklet med fokus på Apples produkter, er betydeligt bedre end de (for eksempel fra Adobe) hvor Apple-understøttelsen kommer som en biting.
Derudover så er der også en brugbar extension til Fotos app'en...
@Martin Wolsing
har altid brugt adobe photosho. siden 1998
Er Pixelmator ikke bare en lignende udgave til hobbybrug
med en fornuftig pris.
har læst lidt om programmet Pixelmator man kan ikke finde noget som adobe photosho cc 2014 ikke kan.
umiddelbare virker Pixelmator programmet mangelfuld, men til dagligdags brug og redigering af familie fotos er det nok , ok
@kim
Se mit svar ovenfor. Det handler ikke så meget om, hvad det kan, men hvordan det er udført, men hvordan det kører. Familiefotos redgireres enten slet ikke eller direkte i fx. Fotos eller Lightroom efter min mening.
Men du har ret, det har ikke nær så mange funktioner som PS.
@Martin Wolsing
nu brugte jeg oret "Familiefotos" , som eksempel på at Pixelmator er til hobby bruger.
jeg arbejder med billedredigering hver dag og ville ikke kunde bruge programmet Pixelmator.
apple er efterhånden kun glade for programmer til Hr og Fru verden. Final Cut Pro har Apple også fået ødelagt godt og grundig
Adobe laver fantastiske programmer til Mac, JEG forstår ikke din glede ved Pixelmator.
Man må gå ud fra der er tale om photo program til de alm. bruger for det er langt fra lige så stærkt som eks. Photoshop fra Adobe, men er helt enig det slår eks. GIMP som findes gratis til alle platformer som er helt i skoven, der slår Pixelmator det med mange baner! :)
Der er selvfølgelig ikke tale om en Adobe-konkurrent, selvom mange bruger Pixelmator professionelt. Pixelmators styrke ligger i, at det måske giver en 95% af funktionaliteten fra Photoshop til en brøkdel af prisen. Meget få har reelt brug for de sidste 5%, som man derfor reelt betaler meget dyrt for.
Er man professionel har man helt specifikke krav til sin software. Nogle kan klare sig med Pixelmator andre kan ikke. Er man hobbybruger og skal have et godt program til en god pris, leverer Pixelmator i den grad smæk for skillingen.
Personligt har jeg lagt PS på hylden for flere år siden. Jeg har ikke brug for de sidste 5%, og klarer mig fint med Pixelmator. Jo, jeg savner også af og til en funktion, men ikke en, jeg vil betale Adobes abonnement resten af liver for at få fat i.
Pixelmator er på Black Friday-tilbud - både til iOS og OSX. Halv pris eller mere.
@Martin
Laver du en Black Friday-guide til os danske Apple-folk?