Yesterday er et voksenspil eller snarere en interaktiv historie, hvor der skal løses mysterier i et tegneserieagtigt univers. Som i en dyster og uhyggelig film er man medvirkende ved at løse opgaver, for at få svar på nogle mystiske hændelser.

Historien går på, at nogle hjemløse bliver myrdet, og hos tilsyneladende tilfældige mennesker dannes et mærkeligt y-formet ar i deres håndflader. Medierne interesserer sig ikke for sagerne, hvorfor du skal vælge at opklare sagerne i form af en af flere mulige karakterer. En mand ved navn John Yesterday har mistet sin hukommelse, og bliver involveret i sagen. Men hvem er denne mand?

Det og mange andre opgaver skal løses i dette spil, hvor man altså skal håndtere blod, vold, våben og satanisme. Selve spillet er primært puzzle-opgaver, hvor historien udspiller sig ind imellem. Det hele forgår i et roligt tempo, men man skal ikke forvente spillefilmslængde. Tekst og tale er på engelsk.

Yesterday kan hentes i App Store (link)