Step Out! Alarm Clock er et vækkeur for dem der har rigtigt svært ved at vågne og komme ud af fjerene om morgenen.

Er det svært at skulle tidligt op om morgenen efter ferien? Så er der måske hjælp at hente i denne app. Her bliver man dog ikke lokket ud af sengen ved at få lov til at slå på tromme (som i den gamle sang), nej, her bliver man virkelig "tvunget" til at stå ud af sengen. Når vækningen lyder bliver man nødt til at tage et bestemt antal skridt før lyden stopper. Og man kan ikke bare snyde appen ved at ryste iPhonen. Man skal simpelthen ud af sengen og op at gå. Her er der ingen kære mor.

Hvis man vil være helt sikker på, at man ikke bare går en runde og tilbage i sengen, kan man sætte sig selv til at skulle tage et billede af et bestemt motiv/sted i hjemmet, som man på forhånd har bestemt hvad skal være. Når billedet er taget sammenligner appen med det, som man har sat som standard, for at godkendte resultatet.

Hvis ikke man er blevet så vågen at man lige så godt kan starte dagen, efter sådan en omgang, så skal man nok gå tidligere i seng.

Step Out! Alarm Clock til iPhone kan hentes i App Store (link)

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.