På et pressemøde har Danske Bank i dag præsenteret en iPhone-app, der gør det muligt at klare langt de fleste bankforretninger med sin iPhone.

”Vi har store forventninger til vores nye mobilbank. [...] Det er nemt og fleksibelt, fordi de fleste af os altid har mobilen lige ved hånden”, siger Peter Trier Schleidt, vicedirektør, IT og udvikling, Danske Bank. og uddyber: "Vi har gjort os umage for at udnytte de unikke muligheder, som smartphones giver, så brugerne får den bedste oplevelse."

Kunderne vil have bank på mobilen

Med den nye løsning kommer Danske Bank kunderne i møde. En ny undersøgelse har netop vist, at mellem en trediedel og havldelen af alle bankkunder ønsker adgang til deres netbank via mobilen.

Med få tryk på iPhonen, kan man således nemt få adgang til sin bankkonto, se sin saldo, seneste posteringer eller overføre penge uanset om man sidder hjemme foran tv’et lørdag aften eller venter på bussen. Man kan også få vist vej til den nærmeste hæveautomat eller filial ved hjælp af GPS-navigation. Men det er ikke alt; der er mange flere planer i støbeskeen lover Danske Bank. Planer der for eksempel vil revolutionere vores måde at betale for girokort på.

Der er ingen tvivl om, at Danske Bank med den nye app lægger sig forrest i feltet i forhold til tilgængelighed til netbanken på mobiltelefoner. Det store spørgmål er så bare, hvor længe landets største bank får lov at være alene på markedet. Når den undersøgelse jeg omtalte længere oppe klar viser, at folk vil have bank på mobilen, så er de andre banker nødt til at reagere. Nu har Danske Bank vist vejen og at det sagtens kan lade sig gøre, så dét er i hvert fald ikke længere nogen undskyldning at det ikke kan lade sig gøre rent teknisk. Nu handler det alene om, hvem der tager kundernes behov seriøst, og hvem der griber de nye teknologiske muligheder. Indtil videre er det kun Danske Bank der står på den liste.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.