Guitar Vision er en ny danskudviklet app til iPhone/iPod touch og iPad. Appen lærer og viser guitarister, hvordan guitardelen af en sang skal spilles. Kort fortalt vælger man hvilken som helst sang fra sit iTunes musikbibliotek, og gennem en unik polyfonisk lydgenkendelsesteknologi analyseres sangen, og akkorderne vises efterfølgende på et ”fretboard” (guitar) samtidig med at man hører sangen. Det hele sker i real time, så brugeren ikke skal vente.

Det lyder alt sammen meget godt. I hvert fald i teorien - i praksis kører det ikke 100%. Appen er testet på en iPhone 4, og her hakker melodien meget, når man analyserer den første gang, så det er måske en idé at lade appen køre melodien igennem en gang først, og så tage en ikke-hakkende omgang, hvor man er med på guitar bagefter. Det vil givetvis fungere bedre på en iPhone 4S eller en iPad.

Selve brugergrænsefladen mangler en del, men det er en super god idé, at man kan få akkorder til den melodi man ønsker, og så lige med det samme. Det er vist ikke set før. Dog savner vi, at man ikke kun får vist akkorderne mens en sang spiller, men at man i stedet kunne få vist hele sangens akkorder som en samlet oversigt til at printe ud, efter samme system, som de utallige guitar-hjemmesider bruger.

Appen, der er på engelsk, er udviklet af en iværksætter fra Århus, der har brugt de sidste fem år på at ændre den måde man lærer musik på.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.