Apple har lanceret en helt ny app kaldet Musikmemoer. Som navnet indikerer minder den om den eksisterende memo-app, men er udvidet med en masse smarte funktioner til sangskrivere og musikere. Ideen er, at man kan bruge appen til hurtigt og nemt at optage en sang eller et stykke musik, hvis man har fået en ide. Som en slags kladde. Det har rigtig mange brugt den eksisterende memo-app til, men med Musikmemoer kommer der mange flere muligheder.

Ved første øjekast ser den meget skrabet ud, men gemt i krogene er alle de smarte funktioner. Man starter med at optage en sang eller et stykke musik ved at trykke på den blå cirkel midt på skærmen. Der er også en automatisk funktion, så appen optager, hver gang man synger.

Der er når man afslutter optagelser, at det magiske sker. Nu kan man nemlig eksempelvis tilføje en baslinje og en trommerytme, der helt automatisk tilpasser sig ens sang, guitar eller hvad man nu har optaget. Som en slags backingband så man får en bedre ide om hvordan sangen vil lyde med musik på. Det er ret smart. Der er flere andre muligheder for at manipulere og få oplysninger om ens optagelse. Eksempelvis gætter den selv på, hvilke akkorder, der vil passe godt til. Appen har også indbygget en tuner, så man eksempelvis kan stemme sin guitar

Alle ens optagelser kan gemmes i iCloud Drive og eksporteres til Garageband eller Logic Pro X på Mac eller iOS. De kan også deles direkte via Apple Music Connect, SoundCloud eller YouTube.

Musikmemoer kan hentes gratis i App Store (link).

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.