Microsoft overvejer muligheden for, at tilbyde deres Office pakke til OS X gennem Mac App Store. Hvis det er tilfældet, vil det være en massiv blåstempling af Apples nye tiltag, og en enorm erkendelse af den betydning butikken har for softwaremarkedet på Mac. Vi har allerede set flere eksempler på, at slaget af software er eksploderet efter Mac App Stores åbning. Det er nok denne potentille vækst, som Microsoft er ude efter. Tænk hvis man kan fordoble salget på noget så enkelt som at sætte sin software til salg det rigtige sted.

"Det er noget vi kigger på", siger Amanda Lefebvre fra Microsoft til Mobilized. "Vi har endnu ikke fundet ud af det. Vi må se hvad det betyder for vores forretning". Tidligere har Microsoft dog udtalt, at de overvejede at bringe Office til iPaden, hvilket blev ændret til, at de ikke havde planer om det, da iPaden først blev lanceret. Så man skal nok ikke holde vejret mens man venter på Office i Mac App Store.

Vil man have fingrene i Office til Mac, må man i stedet ty til de sædvanlige kilder. Man kan for eksempel købe det i Apples almindelige butik. Alternativt kan man jo, som undertegnede, droppe Office helt og i stedet bruge Apples kontorprogrammer (Pages, Numbers og Keynote), der alle kan købes gennem Mac App Store til rimelige priser. Man sparer faktisk 140 kr i forhold til at købe dem samlet på et fysisk medie. Under alle omstændigheder er Apples kontorpakke en hel del billigere end Microsofts.

Mac App Store:
- Pages (119 kr)
- Numbers (119 kr)
- Keynote (119 kr)

Apple Store
- MS Office Home & Student 2016

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.