Lost Frontier er et turbaseret strategispil, der foregår i en fantasyagtig westernverden fuld af steampunk. Grafikken er vel nærmest det man ville kalde nuttet eller tegneserieagtig, og den underliggende musik akkompagnerer universet godt. Den del er der altså helt styr på.

Det samme gælder gameplayet. Spillet er både sjovt og underholdende - og dejligt udfordrende til tider. Der findes tre game modes: Story, Challenge Maps og Custom Game. Man starter med den første og kan unlocke de to sidste undervejs. Man kan også unlocke forskellige spilfigurer udover dem man starter med.

Har du spillet et spil som Advance Wars kender du gameplayet. Spillepladen er inddelt i forskelligt terræn og på skift rykker man sine brikker. Hver spillefigur har sine egne begrænsninger i forhold til bevægelse og angreb. Eksempelvis kan ikke alle figurer foretage modangreb. Når man har rykket alle sine brikker, er den næste spillers tur.

Et af nøgleelementerne i spillet er at få kontrol over saloonerne og andre bygninger for at kunne rekrutere flere spillefigurer og tjene penge.

Der er masse af timers underholdning gemt i Lost Frontier, som helt klart kan anbefales.

Hent Lost Frontier til iPhone og iPad i App Store (link). Spillet koster 25 kr up front, og man slipper for in app-køb.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.