LEGO The Lord of the Rings er et spil til Mac der rummer både storslåethed, action, humor og underholdning. Det er levende LEGO i flotte omgivelser.

Historien om Ringenens herre er nu blevet omsat til LEGO, og i dette spil møder man de kendte figurer og steder fra bøgerne, blot i LEGO-format og med dialog og lydside fra filmene. Der bliver ikke sparet på kampene og der er masser af action, nærkamp og store slag. Man kommer til både at kæmpe med økse, skyde med bue og pil samt slås med sværd.

Som i andre LEGO-spil skal man undervejs i spillet indsamle LEGO-klodser, hvilket man blandt andet gør ved at smadre bestemte ting, der så skilles i små LEGO-klodser. På den måde flydes éns LEGO-meter, der giver mulighed for at komme videre i spillet. Man kan skifte mellem mange forskellige karakterer og deres unikke egenskaber, og så skal der klares nogle forskellige opgaver undervejs i spillet.

Bortset fra historien adskiller dette spil sig ikke meget fra de forrige LEGO-spil, men det er lidt flottere lavet, og vil sikkert glæde store som små LEGO-entusiaster.

Spillet er på dansk.

LEGO The Lord of the Rings koster 199 kroner og kan hentes i Mac App Store (link)

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.