Pakkeliste er en overskuelig og gennemarbejdet dansk app, som de fleste vil kunne bruge, når de skal ud at rejse eller bare på weekend-tur. I appen bliver man mødt af et kækt sprog og en humoristisk undertone, som helt sikkert vil appellere til de unge.

Laver du nye pakkelister på papir, hver gang du skal ud at rejse, er det bare med at få lavet en ordentlig virtuel pakkeliste én gang for alle. I Pakkeliste kan man vælge at bruge en eksisterende standard-pakkeliste, som indeholder 120 forskellige ting, eller man kan oprette sin egen pakkeliste helt fra bunden. For eksempel kan det jo være en god idé, at have flere forskellige lister til forskellige formål, eksempelvis en liste til weekend-turen, én til forretningsrejsen, én til sommerferien og én til skiferien. Så skulle man være dækket ind, og kan nemt få pakket de rigtige ting til den pågældende ferie. Det tager selvfølgelig lidt tid at få lavet sine egne pakkelister, men til gengæld er det dejligt nemt at pakke efter dem, når tiden kommer.

Pakkeliste er iOS-universel og kan hentes for 6 kroner i App Store (link)

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.