Apple har frigivet en app kaldet Swift Playgrounds til iPaden. Med Swift Playgrounds kan man lære at kode eller programmere i sproget Swift gennem en række interaktive øvelser udformet som en slags spil. Ideen er at gøre det at lære at programmere nemt og sjovt for alle. Det gælder børn såvel som voksne. Målgruppen er folk uden programmeringserfaring overhovedet.

Mere end 100 skoler i hele verden har allerede tage Swift Playgrounds til sig som en del af undervisninger her i efteråret.

Swift Playgrounds er organiseret i en række øvelser der introducerer nye koncepter og guider brugeren gennem diverse udfordringer. Apple planlægger at tilføje flere øvelser med tiden.

Kode lavet i Swift Playgrounds kan eksportere og bruges direkte i Xode til at lave rigtige iOS-eller Mac-apps med.

Swift Playgrounds kræver iPad Air eller nyere eller iPad mini 2 eller nyere. Appen kan hentes gratis i App Store (link).

Scroll ned for at se kommentarer