Fog of World er en app, hvor man kan holde styr på, hvor i verden man har været. Så hvis man rejser meget rundt i verden, kan det være en god måde, at holde overblikket over rejseaktiviteten.

Appen er lavet lidt som et spil, hvor man ikke blot kan bruge den som en oversigt over sine rejser. På et verdenskort på skærmen ligger en tåge over verden. Når man anfører, at man har været et sted i verden, letter tågen over det pågældende sted. Så hvis man går meget op i det, så skal man rejse en hel del, for at få tågen til at lette helt fra verdenskortet.

Derudover kan man se opgørelser over, hvor stor en procentedel af verden, et kontinent eller et land man har besøgt. Man kan også blive præmieret efter, hvor berejst man er, og kan således få en virtuel medalje, når man har fløjet så og så meget, har været turist i et fremmed land og flere andre ting. Man kan via GPS'en lade appen følge ens spor, og derved kan man få et rimeligt præcist overblik over, hvor i verden man har sat sine fødder.

Fog of World er iOS-universel, og kan hentes i App Store (link)

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.