iNPUT er et nyt dansk gadget-magasin, der udelukkende kan læses på tablets som iPaden. Magasinet er gratis og holder en imponerende høj kvalitet. Det er da også hurtigt strøget til tops i App Store, foran etablerede magasiner som T3 og iPhone-Magasinet. iNPUT er selvfølgelig gratis, hvor de andre koster penge, så man kan ikke sammenligne direkte. Læserne er dog yderst tilfredse, hvilket en karakter på 5/5 også vidner om.

Magasinet indeholder anmeldelser, nyheder, stortests og features om alt, hvad der rør sig indenfor gadgets – artiklerne er krydret med video og andre multimediefunktioner.

”Vi tror på, at den store interesse, der er for gadgets og forbrugerelektronik generelt, gør at der er brug for et gratis magasin af denne type på det danske marked,” siger Torben Vognsen, der er chefredaktør på iNPUT.

iNPUT kommer en gang om måneden – nummer 1 er allerede på gaden, og nummer 2, som er et julenummer, kommer i midten af december.

iNPUT kan hentes gratis til iPad i App Store (link)

Scroll ned for at se kommentarer