iStudiez Pro er et program, der kan hjælpe til gøre studiet mere overkommeligt. Overkommenligt fordi, at studiet via programmet kan forekomme mere overskueligt. Det kan sagtens hjælpe på arbejdet, at det bliver sat i system og overskueliggjort, så det ikke virker som en uoverkommelig masse.

Man kan lægge sit skema ind i programmet og tilføje underviseres navne, telefonnumre, e-mailadresser, lokale med mere. Man kan sætte forskellige ikoner ind, for at synliggøre, om der skal laves gruppearbejde eller hvilket slags kursus, der er tale om, og man kan markere de forskellige fag i forskellige farver. I en anden del af programmet kan man lave en liste over de opgaver, der skal laves i forbindelse med de forskellige fag. Hvorvidt man ønsker at ordne dem efter dato, prioritet eller noget andet kan man selv bestemme.

Programmet samarbejder med den indbyggede kalender, og på dagens side vil man altid kunne overskue dagens skema, dagens opgaver og andre ting, som er vigtige for den pågældende dag. Det er let lige at rette i programmet, hvis der skulle opstå ændringer i skemaet eller gøremålene.

I det hele taget er der mange muligheder for at rykke rundt på og udforme sit skema efter behov.

Programmet kan både bruges i forbindelse med videregående uddannelser, i gymnasiet og folkeskolen, men kan også sagtens bruges af undervisere. Og så kan det fås i en dansk version.

iStudiez Pro kan købes i Mac App Store for 59 kr (link).

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.