"Symmetrica - Minimalistic arcade game" er et lækkert lille spil der tester din timing til det yderste. Spillet er ret enkel i sin opbygning - og deri ligger dets styrke. Man er nemlig allerede fra første sekund uden yderligere forklaring klar over hvad det går ud på. Man bliver faktisk bare kastet ud i det.

I korte træk handler det om at skyde nogle blå projektiler ind i nogle grønne cirkler. Projektilerne og cirklerne følger nogle forudbestemte bevægelsesmønstre (der er nye for hver bane) og desuden drejer projektilerne rundt om sig selv. Når man trykker på skærmen bliver projektilet skudt af, og det gælder så om at ramme en af de grønne cirkler. Det hele handler om timing. Via ens rumlige forstelse, skal man forudsige de tre bevægelser og trykke på skærmen på det helt rigtige tidspunkt.

Lyder det nemt? Det er det også - i hvert fald til at starte med. Kompleksiteten stiger dog løbende, og man må tage sig selv i at skyde forbi masser af gange. Spillet er af den type, hvor man bliver irriteret over sin egen utålmodighed og fejl og liiige skal prøve en gang mere. Man var jo lige ved at have den, og det var jo bare ens egen fejl at man ikke ramte.

Spillet virker til både iPhone, iPad og Apple TV.

Et fint lille spil, der kan anbefales. Køb det i App Store (link).

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.