Det længe ventede spil Superhot er nu endelig udkommet i Mac App Store. Projektet blev sat i gang via en succesfuld kampagne på Kickstarter tilbage i foråret 2014, og i alt har udviklerne brug 30 måneder på spillet.

Superhot er et skydespil, men ikke bare endnu et i rækken. Det har fået fremragende anmeldser og betegnes som et af de mest innovative spil i flere år. Superhot er et minimalistisk first person shooter med et genialt twist. Man har nemlig mulighed for at kontrollere tiden. Når man står stille, går tiden så langsomt, at man kan se projektiler i luften. Lige så snart man bevæger sig, begynder tiden at gå stærkere. Det giver et helt nyt strategisk element til spillet, der i både udtryk og form er skåret helt ind til benet. Men hold da op hvor får gameplayet til gengæld lov at blomstre.

Superhot kan i den grad anbefales. Ikke mindst fordi der lige nu er 10% introduktionsrabat.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.