Det er herligt med danske børnebøger til iPaden. Specielt når de er gode som denne virtuelle bog. Drengen der ville smage en kebab, er historien om en dreng, der vil smage en kebab, da det i følge hans storebror, er verdens bedste mad. Storebroren anbefaler sin lillebror at følge lugten, for at finde frem til et sted, hvor han kan smage den gode kebab. På sin vej efter lugten, kommer drengen forbi alverdens andre fast food-spisesteder, hvor han stifter bekendtskab med mad fra flere forskellige lande.

Drengen der ville smage en kebab er fint illustreret med herlige karikerende tegninger af Mårdøn Smet, der understøtter den sjove fortælling. Bogen, der egentlig er en interaktiv billedbogs-app, er sjov og anderledes, og har en fin pointe. Man kan trykke forskellige steder på skærmen, for at høre sjove lyde og talebobler som en del af historien. Dette er meget børnevenligt, og gør det lige lidt sjovere at læse en bog virtuelt. Som de fleste andre iOS-bøger kan man vælge selv at læse bogen, eller at få den læst op.

Hjemme hos os er appen i hvert fald populær, og bogens sjove fremmedsprogede udtryk bliver jævnligt brugt af mine børn.

Bogen/appen er skrevet af af Kim Langer og illustreret af Mårdøn Smet.

Drengen der ville smage en kebab kan hentes i App Store (link). Den er iOS Universel og kan derfor også bruges til iPhone og iPod touch.