Dozzzer er en app til dem, der har problemer med at falde i søvn. Hjælpen ligger i, at man bliver lullet i søvn til musik. En form for godnatsang for voksne. Mange mennesker har for meget at tænke på, når de skal falde i søvn, og så kan det tage tid, før at søvnen indfinder sig. Med beroligende musik, kan man måske lettere slippe tankerne og dermed få ro til at falde i søvn.

Appen er enkel, mørk og uden distraherende elementer, ene og alene med det formål, at få brugeren til at slappe af og blive søvnig. Man skal dog forinden have valgt noget musik fra sit musikbibliotek, som man mener er velegnet at slappe af til. Hvis man ikke har noget sådant musik på sin iPhone, så kan det gå hen og blive et problem. I så fald må man nok hellere tilegne sig noget søvndyssende musik fra iTunes. Man skal bare lige gøre det inden man går i seng, ellers ender det med at projektet virker modsat hensigten. Når man har fundet den rette musik, skal man stille viseren på det antal minutter, som man ønsker at musikken skal spille, inden at den fader ud og iPhonen slukkes.

Der er så et lille problem i, at hvis man sover sammen med en partner, så er det ikke sikkert, at partneren også har lyst til at falde i søvn til musik, og så er alternativet høretelefoner. Det er bare ikke sønderligt søvndyssende at skulle sove med høretelefoner.

Dozzzer kan købes i App Store for 6 kr (link).

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.