Detective Grimoire er et detektivspil, hvor der skal løses en mordgåde. Appen er en blanding af animationsfilm og interaktivt spil, hvor man har indflydelse på udfaldet.

Ejeren af en turistattraktion er blevet myrdet, og detektiven Grimoire bliver sat på sagen. Den generelle holding er, at det uhyre, der lever i den omkringliggende sump må være morderen, men vores helt, Grimoire, er ikke helt sikker på dén sag. Man følger den finurlige Grimoire, der med sin notesblok og årvågenhed leder os gennem spillet.

Spillet går ud på, at man skal foretage et opklaringsarbejde, og på den måde komme nærmere og nærmere sandheden. Man skal forhøre forskellige personer, og løse forskellige opgaver for at komme videre i spillet. Andre gange har man forskellige valgmuligheder, som man kan bruge, for at stykke sin opklaring sammen.

Tekst og tale er på engelsk og der er meget af det, så det er en forudsætning at kunne forstå sproget, for at kunne få fornøjelse af spillet. Men så er der også til flere timers underholdende opklaringsarbejde.

Detective Grimoire er iOS-universel og kan hentes i App Store (link)