Nordisk Film er klar med appen "Dansk Filmskat" til Apple TV. Dansk Filmskat er en filmtjeneste, der blev lanceret for knap et år siden, og som giver adgang til at se dansk films tidløse klassikere i digitalt format. Nu altså også på Apple TV 4.

"Jeg er rigtig glad for, at vi kan indlede året med så god en nyhed til Dansk Filmskats medlemmer. Med lanceringen på Apple TV ser vi også frem til at kunne byde nye brugere velkommen indenfor hos Dansk Filmskat," siger Ole Martini, direktør for Consumer Channels i Nordisk Film.

Prisen for tjenesten er 49 kroner om måneden, og der kan ses danske film fra 30'erne og frem til 00'erne. Hovedvægten ligger dog på de gamle danske film.

Scroll ned for at se kommentarer