I dag lancerer investeringsbanken Nordnet Danmarks første iPad-applikation til handel med aktier. Appen hedder Nordnet Trader og er gratis. Med Nordnet Trader kan man nemt handle aktier, holde styr på sin portefølje og overvåge markedet med streamede aktiekurser.

Max Gandrup der er landechef hos Nordnet Danmark, siger at appen har været længe ventet: "Selvom iPaden først lige er blevet lanceret i Danmark, har vi i de seneste måneder dagligt fået henvendelser fra kunder, som har efterspurgt en app, og vi glæder os meget til at høre deres reaktioner." Alene i november blev Nordnets hjemmeside i Danmark besøgt 3.000 gange via en iPad. Det er et højt tal, da iPaden først lige er blevet lanceret i Danmark.

For at kunne bruge appen skal man være kunde hos Nordnet, hvilket man kan blive gratis på nordnet.dk

Læs mere hos Nordnet