Nogle af læserne vil nok være bekendt med Air Display til iPaden, hvor man kan omdanne iPaden til en ekstra skærm til sin Mac (eller pc). Nu er Air Display kommet i en udgave til Os X, så man kan bruge en Mac som ekstra skærm. Det vil altså sige, at hvis man man har to Mac's, så kan man bruge den enes skærm som ekstra skærm til den anden. Dette kan for eksempel være en smart ting, hvis man har en MacBook og en iMac, for nu kan man altså bruge iMac'en som skærm for MacBook'en. Man skal bide mærke i, at der ikke er tale em skærmspejling, men en rigtig ekstra skærm, så man altså får udvidet arbejdsområdet.

Det fungerer på præcis samme måde som i iPad-udgaven. Man henter Air Display på den Mac, der skal fungere som ekstra skærm. Herefter skal man installere værts-softwaren på den primære computer. Dette kan være en Mac eller en pc. Bruger man allerede iPad-løsningen skal man ikke installere værts-softwaren igen, da det er den samme, der bruges til begge løsninger.

Det hele foregår trådløst (via WiFi), men man kan også vælge at forbinde de to computere via et ethernetkabel, hvis ydelsen skal være i top. På WiFi er der nemlig en lille smule forsinkelse. Hvis bare den ekstra skærm skal bruges til noget statisk, for eksempel en åben hjemmeside, spiller den lille forsinkelse dog ingen rolle.

Den eneste lille anke er, at man ikke kan bruges Air Display til to skærme samtidig, for eksempel iPaden og en Mac. Man kan kun have en ekstra skærm tilsluttet på denne måde. Omvendt kan man sige, at hvis ens behov for en ekstra skærm er så stor, så bør man nok købe en rigtig skærm til formålet.

Air Display kan hentes i Mac App Store og koster 119 kr.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.