"Knock – unlock your Mac without typing a thing. Your iPhone is the password" er titlen på en app, der kan spare én for at skulle skrive kodeord på sin Mac, hver gang den skal bruges.

Nogle mennekser bliver nødt til mange gange om dagen at skrive deres kodeord, for at komme igang på Mac'en, hvilket godt kan være et irritationsmoment. Det har et firma fundet en handy løsning på. I stedet for at skrive sit kodeord banker man bare på, på sin iPhone, og Mac'en låses op automatisk. Magi? Nej.

Systemet fungerer via Bluetooth Low Energy (BLE, der kun virker på nyere Macs og iPhones). Man skal downloade en gratis companion app fra udviklernes hjemmeside (www.knocktounlock.com) og følge proceduren for at komme igang. Det tager ikke så lang tid.

For at systemet virker, skal man selvfølgelig være indenfor en vis rækkevidde af sin Mac, og appen skal være åben.

Som i så mange andre tilfælde, skal man erklære sig enig i betingelserne for at bruge appen. Og sådanne betingelser kan være meget lange at læse igennem, hvorfor de fleste af os springer det over. Her skal man dog lige være opmærksom på, at man ved at samtykke, giver firmaet bag appen tilladelse til at spore enhedens placering via GPS til brug i deres database.

Knock – unlock your Mac without typing a thing. Your iPhone is the password. koster 25 kroner og kan hentes i App Store (link)

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.