
Apple har lanceret Final Cut Pro X, Motion 5 og Compressor 4 i Mac App Store. Det er Apples serie af professionelt filmredigeringsværktøjer.
"Final Cut Pro X er det største fremskridt inden for pro videoredigering siden den originale Final Cut Pro", udtaler Philip Schiller, senior vice president of Worldwide Product Marketing hos Apple. "Vi har vist det frem for mange af verdens bedste professionelle redigerings, og de har tabt underkæben".
I Mac App Store er den første modtagelse dog lidt mere blandet. Utroligt mange kalder programmet en skuffelse. Umiddelbart går de fleste anker på det nye brugerinterface, så mon ikke det primært handler om tilvænning. Mindst lige så mange er da også begejstrede.
Det er alt for mange nye ting, til at vi kan komme ind på dem her. Vi skal blot nævne nogle få. Der er kommet en magnetisk tidslinie som tillader en mere fleksibel redigering; automatisk kategorisering af indhold fra import: redering i baggrunden, som man kan arbejde uden afbrydelse. Brugerinterfacet er kraftigt inspireret af iMovie, Apple redigeringsværktøj for hobbyfolk, men har selvfølgelig beholdt styrken og kraften som Final Cut er kendt for.
Motion 5 og Compressor 4 er to add-ons til Final Cut Pro X, der giver flere muligheder for at ændre animerede overgange etc. og export af film.
Programmerne kan købes i Mac App Store:
- Final Cut Pro X - 1.799 kr (link)
- Motion 5 - 299 kr (link)
- Compressor 4 - 299 kr (link)
Scroll ned for at se kommentarer
Indtil nu har jeg klaret mig med iMovie så jeg er ikke forvent med et program af denne størrelse. Med kommentarerne om, at et var et nyt iMovie fra nogle brugere, fik mig straks til at købe det. Jeg syntes iMovie er et fedt program.
Nu har jeg startet det op og er imponeret, men kan godt se der går nogen tid inden jeg kender det. Men som med alle andre Mac programmer skal det nok lykkedes.Det er jo lige til at gå til, tror jeg.
Nu blev grunden til at købe en Mac større for mig!:-)
@per
Er det alle pengene værd?;-)
Nu har jeg brugt det hele aftenen i går og det meste af dagen. Jeg ved ikke hvordan andre forventer det skulle være, for jeg har som sagt kun brugt iMovie før.
Jeg har tidligere prøvet ældre versioner af Final Cut men droppet det, fordi jeg syntes det var for svært at finde ud af i forhold til iMovie. Men den nye version ligner det iMovie langt mere, bare bedre og med langt flere muligheder. Og som iMovie bruger er det nemt at gå til. Tror nu heller ikke det er så svært for nybegynder i filmkunsten.
Jeg syntes det er alle pengene værd.