Horizon Camera er en app, hvor man kan optage videoer, der altid vil være horisontale, uanset hvordan man vender og drejer iPhonen.

Når man i appen optager en video, kan man rotere iPhonen mens man optager, uden at det kan ses på den færdige video. Via iPhonens gyroskop vil appen sørge for at videoen i horisontalt snit altid vil være parallel med jorden.

Selvom man står og optager en video med iPhonen i lodret position, vil videoen blive beskåret horisontalt. På den måde vil man altså komme til at undgå nogle uheldige videoer, der vender uhensigtsmæssigt i forhold til motivet. Man kan dog også manuelt slå det horisontale fra på de enkelte videoer, hvis man skal bruge en video i lodret position.

Appen, der er enkel i udtryk og i brug, indeholder desuden nogle forskellige filtre og blitz-muligheder. Optagelserne kan gemmes i appen eller i kamerarullen.

Horizon Camera kan hentes i App Store (link).

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.