Der var en klar besked mellem linierne, da Steve Jobs præsenterede iPaden tilbage i januar 2010. Han valgte at bruge meget tid på iWork-suiten til iPad i form af Pages (tekstbehandling), Numbers (regneark) og Keynote (præsentation). Jobs budskab var at iPaden er skabt til meget mere end bare underholdning, film og e-bøger.

Har man egentlig brug for tekstbehandling og regneark på sin iPad? Det er et spørgsmål, som der ikke er noget endegyldigt svar på. Nogle har behovet andre har ikke. Personligt bruger langt mere tid på at læse PDF'er og andre dokumenter, annotere/markere i PDF dokumenter, vise præsentationer og lave noter til senere opfølgning. På den anden side giver disse apps mulighed for lade laptoppen være slukket endnu længere og måske kan man endda klare sig med kun sin iPad, for eksempel til skole og studier.

Tekstbehandling - Pages

Pages er Apples egen tekstbehandling til iPaden og kan købes separat i App Store. Appen indeholder alle de funktioner som man har brug for til at producere dokumenter. Man kan importere billeder, rotere tekst og billeder, opnå rimelig kontrol over formatering af tekst og dokument og der er også de sædvanlige (lidt amerikanske) skabeloner til at komme igang med. Pages er fornuftig at arbejde med men appen er ingen magisk åbenbaring. Den gør det muligt at skabe og redigere dokumenter på iPad, that´s it.

Regneark - Numbers

Numbers er regnearket på iPaden og ligesom med Pages, så er Numbers rigeligt til 80% af de regneark, som man "lige" skal lave i dagligdagen. Det er ikke her man laver det store virksomheds-budget med masser formler og lookups i andre regneark og data, men skal man bruge en hurtig udregning, tabel eller opstilling, så fungerer det fint. Der er forholdsvis mange muligheder for almindelige formler, tekstformatering og grafer. Man kan også lave formularer til data-opsamling, som netop iPad jo kan være god at bruge til i felten. Numbers er nem at finde ud at bruge, man skal dog se den medfølgende Introduktion godt igennem for at forstå de mere avancerede muligheder og indstillinger.

De to apps kan hentes gratis i App Store.

Scroll ned for at se kommentarer