Det er oplagt at bruge sin iPad til at tage noter til møder, forelæsninger eller i undervisningen.

Vi har tidligere set på Evernote, som er en rigtig god note-app til iPad. Men vil man bruge andet end tastaturet til sine noter - det kunne være tegninger i fri hånd - så skal man finde andre apps. Det kunne være Notes Plus, som jeg kigger nærmere på her.

Notes Plus har masser af muligheder. Man kan justere alt omkring stregens tykkelse, farve og gennemsigtighed. Man kan også tegne former, som appen prøver at genkende og retter dem ud til perfekte firkanter eller cirkler. Man kan mikse frihånd med tastatur og der er mange forskellige papirtyper, man kan vælge som baggrund. Man kan også optage lydnoter via den indbyggede mikrofon på sin iPad.

Et generelt problem med Notes Plus er, at de mange muligheder og funktioner i praksis bliver alt for besværligt at bruge i en travl vending. Skal man bruge en note app til at skrive eller tegne i fri hånd, vil jeg hellere anbefale appen Penultimate. Den har slet ikke de avancerede funktioner fra Notes Plus, men den er til gengæld hurtig at starte samt præcis og enkel at bruge, så den har en funktion i hverdagen som værktøj. Det har Notes Plus desværre ikke.

Notes Plus kan hentes i App Store link).

Scroll ned for at se kommentarer