ON XRetro: Lux Touch til iPhone og iPad holder stadig
Lux Touch er en klon af det klassiske brætspil Risk, der spilles på en spilleplade der illustrerer et verdenskort, opdelt i seks kontinenter der igen er opdelt i 42 områder. I Lux Touch er man 4 spillere, hvoraf iPhonen styrer de 3. Man rykker efter tur såkaldte améer, og skal prøve at erobre de andre spilleres områder for i sidste ende at få herredømmet over hele verden.
Der er ingen indstillingsmuligheder i Lux Touch eller nogen for for hjælp til regler eller hvordan spillet i øvrigt fungerer, så kender man ikke til Risk i forvejen, er man nødt til at finde reglerne et andet sted, f.eks. her:
Spillet starter med at alle områder fordeles tilfældigt mellem spillerne. Hver spiller starter med 25 arméer som ligeledes fordeles tilfældigt. Spillerne trækker efter tur. En tur består af tre faser; forstærkning, angreb og omrokering. Turen starter med at man får nogle arméer som man skal placere i sine områder. Man kan få arméer på tre måder. For det første får man altid en trediedel så mange arméer som man har områder, dog minimum tre arméer. For det andet får man ekstra armeér hvis man har besat et helt kontinent (se billede 1). For det tredie kan man indløse kort til armeer. Har man tre kort der udløser arméer skal man bare bekræfte at man vil indløse dem. Kortene starter med at være 4 arméer værd og stiger så løbende i spillet.
Når man har indsat alle sine arméer, går man til angrebsfasen (som ikke er obligatorisk). Man kan angribe de områder der grænser op til ens egne. For at angribe, skal man have mindst 1 armé ud over den der bruges til at besætte omådet. Man angriber ved at trykke på det område man vil angribe fra og dernæst trykke på det område, man vil angribe. Hvis man holder fingeren på det omåde man angriber, bliver man ved at angribe indtil en af parterne har tabt. Man kan angribe lige så meget man vil, så længe man har armeer til det. Når man ikke kan eller vil angribe mere, kommer omrokeringsfasen, som heller ikke er obligatorisk. Man kan her flytte sine arméer mellem områderne. Tryk først på "Fortify" og dernæst på det område du vil rykke arméer væk fra og du kan herefter rykke dem til områdets naboområder. Man kan kun omrokere arméer fra et område pr. tur. Når du er færdig med dette trykker du på "End" og din tur slutter. Har du i din tur erobret mindst ét andet område får du nu et kort, som kan bruges til at indløse arméer med.
Sådan fortsætter spillet indtil en af spillerne har verdensherredømme.
Konklusion
Spillet er præget at flere mangler, men er derudover utroligt sjovt at spille. Det største problem, er helt klart at der ingen forklaringer er til spillet. Det er således op til en selv at finde ud af, at man styrer de blå arméer. Derudover er modspillernes styrke eller snarere mangel på samme skræmmende, og gør i kombination med en noget underlig regel at man i gennemsnit vinder man 99 ud af 100 spil, endda uden at anstrenge sig sønderligt. I Risk er det sådan, at man kan forstærke sig, ved at indløse kort. Normalt giver en given kombination af kort et bestemt antal arméer hele spillet igennem, men i Lux Touch stiger antallet af disse arméer for hver runde. Men skal således ikke særligt langt hen i spillet før man får urimeligt mange arméer i bytte for sine tre kort. Det gør, at værdien af at erobre et område for at få en kort er uforholdsmæssig stor.
Til gengæld er der aktion for pengene og det er hurtigt overstået, typisk inden for 10-20 runder, hvilket er en fordel i forhold til det "rigtige" brætspil, som godt kan være en anelse langtrukkent i det.
Til trods for de åbenlyse mangler, der reelt burde trække alvorligt ned, og det at Lux Touch ikke er en speciel god iPhoneisering af brætspillet Risk, får Lux Touch alligevel 3 stjerner, simpelthen fordi man har lyst til at spille det igen og igen.
Spillet kan hentes i App Store (link).
Det er meget få spil fra 2008, jeg stadig spiller på iPhonen eller iPaden. Lux Touch et af dem. Måske fordi det bygger på det tidløse brætspil Risk. Ordentlige spil går aldrig af mode. Denne artikel er bragt som en del af ON X's tema om fede retrospil.
