Folk over en vis alder vil med garanti nikke genkendende til det klassiske spil Labyrinth, hvor en stålkugle skal styres gennem en trælabyrint uden at den falder i et hullerne undervejs. Styringen foregår enten via to hjul på siden af labyrinten eller i den mindre model ved at man holder labyrinten mellem hænderne. Ren nostalgi.

For mig personligt, har jeg ikke bare brugt masser af tid på Labyrinth i fritidshjemmet tilbage i 80'erne. Det var også det første spil jeg fik til iPhonen. Et af de spil, hvor Apples nye smartphone virkelig kunne få folk til at måbe. Man styrede en kugle som i det rigtige Labyrinth. Ja det var nye tider.

I dag er Labyrinth for længst blevet overhalet af mere krævende og avancerede spil. I dag er styring via iPhonens indbyggede accelerometer dagligdag, og en hel generation er vokset op uden at vide, at det ikke altid har været sådan. Men det har det altså. Og der er stadig et eller andet dragende ved kunne spille Labyrinth på sin iPhone eller iPad.

Det virker stort set som om man sad med det klassiske træspil i hænderne. Der er endda mulighed for at kalibrere det inden man starter, så det fungerer præcis som man ønsker det.

En af de smarte ting, sammenlgnet med originalen i træ, er at man kan få mange forskellige baner og dermed få udfordret sine evner.

Man får lov til at prøve nogle testbaner gratis, og må betale hvis man vil have adgang til de mere end 1.000 baner, der er i spillet.

Labyrinth kan hentes i App Store (link).

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.