Som en væsentlig del af iPad-lanceringen fremvisee Apple deres iWork-apps: Pages, Numbers og Keynote. De to første har vi set på tidligere, så denne gang skal det handle om Keynote. Keynote er Apples præsentationsap, som mange Mac-brugere nok vil kende fra macOS. Selvom Microsofts Powerpoint har rykket sig meget i de seneste versioner, har Keynote altid været det præsentations-værktøj med de lækreste og mest skarpe effekter og dermed det bedste visuelle resultat.

Det er videreført i denne app, som indeholder mange af de funktioner, som vi kender fra Mac-versionen. Man har en række flotte skabeloner at vælge imellem, så det er nemt at hurtigt skabe en ny præsentation. Man kan finjustere forbavsende mange ting i layoutet og der er en masse effekter at vælge imellem, ligesom at man man importere billeder fra sit foto-bibliotek. I lighed med de andre iWork-apps er det utrolig gennemført og kvaliteten af denne app er helt i top.

Omstændelige import/eksport muligheder

Det som gør Keynote til iPaden lidt besværligt nogle gange er de lidt omstændelige import/eksport-muligheder. Man kan hente og sende præsentationer via iTunes, men det er og bliver en bøvlet metode. En funktion der ikke har normal Apple-kvalitet. Bedre bliver det hvis man bruger iCloud Drive eller Dropbox.

Import af præsentationer fra Keynote til macOS eller Powerpoint-formater fungerer grundlæggende fint. Men man skal passe på ikke at have alt for mange specielle effekter og formateringer og præsentationerne skal være lavet i en 1024x768 opløsning og med de fonte, som iPad understøtter, ellers kan man få nogle underlige resultater.

Fungerer bedre med Mac

Jeg foretrækker selv at lave større og vigtigere præsentationer på min Mac og så eksportere dem i færdig version til iPad. Når når man lige har fundet ud af hvad der fungerer bedst er det en god arbejdsmetode. Direkte produktion på iPad bruger jeg kun en gang imellem, typisk når det skal være en kort præsentation eller en en-til-en præsentation, hvor jeg viser det direkte på iPad for en enkelt eller to personer i et møde.

Brug af Keynote til at afvikle præsentationen kræver at man eksempelvis streamer via AirPlay til Apple TV eller købet et specielt kabel til video Out kabel. Når det først kører, kan man bruge iPadens skærm til at se noter, en timer, næste slide og andre ting uafhængigt af hvad der vises på den store skærm. Meget smart og brugbart. Det kan også anbefales at have en stander eller en transportabel fod til sin iPad, så den kan stå op på bordet, når man præsenterer.

Keynote kan hentes i App Store (link).

Scroll ned for at se kommentarer