Flipboard er en slags nyhedslæser, der tager indhold fra sociale medier, nyhedsfeeds og fotodelingssider, og præsenterer det i et magasinformat, hvor man kan "flippe" mellem artikler og billeder.

Flipboard er gratis og forsøger sig som sagt med et helt nyt og mere friskt format til eksempelvis Facebook. Deres mål er at give dig en magasinoplevelse, når du checker dine venners opdateringer på Facebook og det gør den ved at lave et format, hvor de forskellige Facebook opdateringer optræder i forskellige kolonner, bokse og lister med varieret layout for hver gang du "flipper" en side, ligesom ved læsning af en e-bog i iBooks eller et gammeldags magasin.

Det virker rigtig godt, det giver en helt anden fornemmelse end det normale Facebook look. Derudover er Flipboard hurtigere at bruge, da det giver et bedre overblik over tingene.

En anden god ting ved Flipboard er at man også kan lægge sin Twitter profil ind, og her kommer Flipboards format virkelig til sin ret. Flipboard viser ikke kun selve det tweet, der kommer fra en som man følger, men hvis der er et link med, så viser den billeder og tekst fra den nyhed/artikel, som det tweet henviser til. Det giver en meget visuelt Twitter oplevelse, et godt overblik og det er svært at gå tilbage til den normale tekst-baserede Twitter læsning, hvor man nogen gange ikke kan vurdere om man gider klikke på linket.

Flipboard kan hentes i App Store (link).