Man kan vælge mellem fem forskellige baner med forskellige sværhedsgrader. Nogle er forholdsvis nemme mens andre er rimeligt svære. Der er flere forskellige slags fly, som skal landes på nogle bestemte landingsbaner, og så er der helikoptere, der skal landes på helikopterlandingspladsen.

Nogle fly er hurtige, andre er langsomme, så man skal hele tiden overveje hvert flys muligheder i forhold til de andres. Man guider fly og helikoptere hen til den ønskede landingsbane ved på skærmen at tegne en streg fra fly/helikopter og hen til landingsbanen, hvorefter flyet/helikopteren følger denne bane. Det lyder måske simpelt, men det er det ikke, når der for eksempel er to landingsbaner, og fem fly, der venter på at komme til at kunne lande, og så kommer der også lige et par helikoptere...

Det kan blive meget hektisk. Bliver det for uoverskueligt, kan man dog sætte spillet på pause, trække vejret, og udtænke de bedste træk.

Et herligt spil, som man har lyst til at spille mere end én gang. Man kan hygge sig med det selv eller spille mod andre, hvis man har lyst til lidt mere udfordring. Der er dog rigeligt med udfordring i spillet i sig selv, og man kan bruge meget tid på at forbedre sig.

Det er primært et voksenspil, da det er lidt svært for børn.

Flight Control findes ikke længere i App Store. Jeg vil derfor henvise til det lignende - og bedre - spil Harbour Master, som er min personlige favorit inden for genren.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.