Mange kender nok det klassisk detektivbrætspil Cluedo, hvor det gælder om at opklare mordet på Dr. Sort. Den der først gætter hvem der myrdede Dr. Sort, hvor han blev myrdet og med hvilket våben han kom af dage, har vundet. Cluedo til iPhonen er dog ikke en simpel portering af brætspillet, men er stadig dog tro mod brætspillets univers. I modsætning til brætspillet, hvor man skal være minimum 3 spillere, kan man på iPhonen spille alene.

Man er en avis-reporter, der bliver sendt til Sorts' hus for at opklare mordet, så man kan skrive en god historie. Her skal man indsamle spor ved at gå rundt i huset og snakke med de mistænkte og undersøge genstande. Af og til for man et vigtigt spor andre gang giver ens undersøgelser ikke noget. Til hjælp har man en kort over huset (crime map), hvor man kan trække personer og mordvåben ind i de forskellige værelser, efterhånden som sporene peger på det. Mordgåden skal løses inden avisens deadline, så man er under pres fra starten. Tiden i spillet er dog ikke rigtig tid. I stedet koster det et vist antal minutter at undersøge en ting, at bevæge sig fra rum til rum og så videre. Reelt set er det derfor snarere et begrænset antal undersøgelser man kan foretage sig. Man kan heldigvis tænke sig lige så grundigt om, som man vil.

Når man mener at have fundet morderen, mordvåbenet og gerningsstedet, ringer man til sin redaktør og fortæller ham sin anklage. For ting man har ramt rigtigt får man en stjerne. Gætter man alle tre ting det inden tidsfristen, for en sådan er der nemlig, får man en bonusstjerne. Der er således op til 4 stjerner at få for hver opgave. Stjernerne indgår i et karriereforløb, hvor man forfremmes efterhånden som man samler stjerner. Jo mere man forfremmes desto flere og mere avancerede mord-gåder har man adgang til. Man kan til en hver tid genspille en mordgåde for at forbedre antallet af stjerner. Selve forløbet i de enkelte mordgåder er forskellige fra gang til gang.

Synes man det hele er lidt indviklet er der en stor og fin hjælpe-sektion, der forklarer alle reglerne, styringen og så videre.

Grafik og lyd

Grafikken er flot og tegneserieagtig. I de enkelte værelser, kan man panorere rundt på et stilbillede og der er kun nogle få animerede ting, såsom regn, ild, en kat der sover og så videre. De øvrige animationer i spillet der kommer, når man skifter mellem for eksempel et værelse og oversigtskortet, er lækker lavet og er med til at forstærke den lidt corny stemning af en fransk detektivfilm fra 60erne.

Hele grafikuniverset sætter sammen med det atmosfærefyldte (baggrunds-) lyd en i det helt rette stemning. Man kan således høre regnens trommen mod ruden, blæstens susen i planterne og kaminens knitren. Musik er det intet af, men de forskellige knapper knapper man trykker på frembringer de sædvanlige kliklyde. Lyden er isoleret set måske ikke noget særligt, men den er præcis som den skal være i et spil som Cluedo, det vil sige stemningsskabende og hjælpe til med at signalere, når man foretager sig noget. Faktisk er det helt befriende, at spille et spil, hvor der ikke bare kværner en eller anden tilfældig sang i baggrunden hele tiden. Det er kun under introen og i menuvalgene inden spillet starter der er musik - og den er perfekt tilpasset spillets univers.

Gameplay og holdbarhed

Hvis man som jeg, er vild med logiske (mord-) gåder, er Cluedo fantastisk. Det er overraskende svært sammenlignet med det originale brætspil, da man kun har begrænset tid til at indsamle spor. Man skal således lave mange fejltrin, før det er for sent. Man lærer dog hurtigt fidusen, så man ikke spiller unødig tid. Gåderne varierer i kompleksitet og varighed, så efterhånden skal man holde tungen lige i munden. Heldigvis har spillet nogle funktioner, så man kan holde styr på sine mistænkte.

Som med alle spil med en historie der skal gennemspilles, er der en begrænset holdbarhed. Der er 12 forskellige scenarier, men da hver scenarie kan gennemspilles flere gange med forskelligt setup, er holdbarheden mere end godkendt. Man kan således spille hele spillet igennem 3-4 gange før man begynder at løbe ind i gentagelser. Man kunne frygte at Cluedo hurtigt ville blive ensformigt, da det hele tiden er det samme man skal, men det synes jeg ingenlunde er tilfældet. Det logiske aspekt med at regne morderens identitet ud er nok til, at spillet føles afvekslende.

Konklusion

Cluedo scorer godt i alle kategorier, men mangler lige det sidste, før det kan forsvares at give topkarakter, hvis man sammenligner med andre spil. Samlet set er Cluedo dog utroligt vellykket og alt efter hvor eget flair man har for det logiske gemmer sig timevis af god og hjernevridende underholdning i spillet.

Cluedo findes ikke længere i App Store.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.