Ifølge analytikeren Ming-Chi Kuo fra KGI Securities, vil Apple lancere en billig iMac i 2014. Kuos rationele er, at salget af iMacs er lavere end forventet, og at en billig iMac vil lave om på det.

Det er gammel vin på nye flasker. Vi har efterhånden ikke tal på, hvor ofte den logik er blevet fremfør. Der er i og for sig intet galt med logikken, for selvfølgelig vil en billig Mac føre til øget salg. Bilproducenten Jaguar ville også kunne øge styksalget ved at sælge en bil til 80.000 kr i stedet for 500.000 kr. Det er klassisk købmandsregning. Kuo mener at en lavpris iMac vil få salget til at stige 10-20% om året. Pointen er bare, at det ikke nødvendigvis øger indtjeningen.

Apple er ikke interesseret i at øge salget, men i at øge indtjeningen. Vi så det senest med iPhonen, hvor analytikerne også slog på tromme for, at Apple ville lancere en billig telefon, der kunne øge markedsandelen. Det skete bare ikke, for sådan tænker Apple ikke. Apple sidder tungt på segmentet for dyre computere, og det er mere sandsynligt at de andre producenter vil gå efter Apples segment, end at Apple vil gå efter deres. Apple tjener mere per solgt computer end de fleste andre, og det vil Apple selvfølgelig ikke sætte over styr ved at begynde at konkurrere på prisen. Apple tilhører et mindretal af virksomheder, der hellere vil konkurrere på kvaliteten. Apples fornemmeste opgave er at sørge for at levere en kvalitet, der svarer til den premiumpris, man betaler for deres produkter.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.