
Vi har fundet tre fede Mac-spil, der stort set ikke koster noget, og virkelig giver noget for pengene. Vælg selv. Vil du være pirat i det 17 århundrede, en caribisk diktator, der skal opbygge sit land, eller vil du skræmmes fra vid og sans?
Sid Meier's Pirates!
Klassisk mesterværk, der har eksisterret på et hav af platforme i mere end 25 år. Det fortæller en hel del om kvaliteten i dette spil. Og det holder stadig i udgaven til Mac, der selvfølgelig er ført up to date. Spillet foregår i Caribien i det 17 århundrede. Du er en pirat der starter i det små, men skal arbejde dig op på uhæderlig maner. Her er masser af krudt, kugler og begravede skatte der skal findes.
Sid Meier's Pirates! koster 32 kroner i Mac App Store (link)
Tropica 3: Gold Edition
I dette spil er din opgave af være diktator i den fiktive stat Tropico i Caribien. Spillet er en god blanding af et strategisk byg-en-by-spil ala SimCity og en politisk simulator. Hvor vidt kan du drive det som enevældig hersker i et rige med uanede resourcer at tage fat i? Du kan kontrollere det hele lige fra infrastruktur til diplomatiske forbindelser
Tropica 3: Gold Edition koster 45 kroner i Mac App Store (link)
Amnesia: The Dark Descent
Det sidste spil er en gruvækkende gyserspil. Mørkt og ondt. Sluk lyset i stuen eller på værelset, tag et par høretelefoner på, og forbered dig på at blive skræmt fra vid og sans. Du er fanget på et mørkt slot, og skal løse en række puzzles for at undslippe de onde kræfter, der jager dig.
Et spil med super gameplay - tør du?
Amnesia: The Dark Descent koster 25 kroner i Mac App Store (link)
Scroll ned for at se kommentarer
Pirates! er et fantastisk spil. Jeg har det til iPad, hvor det også fungerer ret så godt. Faktisk havde jeg helt glemt spillet i en periode, men pas på... du ender med at bruge mange, mange timer på det virtuelle hav.
hvor har du de priser fra Martin? det spil du skriver koster kr 25 koster kr. 159 når jeg følger dit link, det samme gør sig gældende for de to andre spil prisen er væsentlig højere end det du opgiver, så jeg vil gerne vide hvor du handler ;-))
@broof
Alle priser er indhentet på tidspunktet for artiklens publicering.
Priserne i App Store kan i visse tilfælde variere en hel del, så derfor kan det selvfølgelig ikke garanteres, at de holder sig på det niveau som oplyses i artiklen i al evighed.
Bemærk også, at priserne generelt steg i starten af januar som følge af nye momsregler.