Se her hvor nemt det er at foretage og modtage telefonopkald med Apple Watch. Man kan eksempelvis sætte opkaldet på lydløs ved bare at holde sin hånd hen over telefonen. Opkald foretages nemmest med Siri.

I alle tilfælde skal Apple Watch være i nærheden af din iPhone for at du kan modtage eller foretage telefonopkald.

Sådan foretager du opkald med Apple Watch

Det er tre måder du foretage et opkald på via Apple Watch.

1. Brug Siri. Sig "Hej Siri, ring til ...".

2. Brug genvejen til dine favoritter ved at trykke på urets fysiske knap under den digitale krone. Vælg, hvem du vil ringe til og tryk på telefonrøret.

3. Du kan selvfølgeli også bruge Telefon-appen fra oversigten.

Sådan modtager du opkald med Apple Watch

Når iPhonen ringer, vil du også få besked på dit Apple Watch. Du vil kunne se hvem der ringer, og få forskellige muligheder for at reagere.

Du kan enten vælge at tage i mod opkaldet ved at trykke på den grønne knap. Eller du kan afvise opkaldet ved at trykke på den røde knap.

Vil du ikke forestyre andre, kan du bare lægge hånden hen over uret, så bliver det automatisk sat på lydløs. Det er en smart funktion, der lynhurtigt kan skabe ro, så du ikke forstyrrer.

Hvis du swiper op (eller bruger den digitale krone), når der kommer et opkald, kan du sende en besked eller overføre opkaldet til din iPhone.