Twitter for Mac lider af en fejl - eller er det en feature? - der gør, at billedcachen gemmes i den virtuelle RAM med det resultat af programmet bliver langsommere og langsommere med tiden. Alt efter hvor meget du bruger Twitter på din Mac, kan cachen lægge beslag på adskille gigabyte RAM og harddisk.

Sådan tømmer du Twitters billedcache og sparer RAM og HD-plads

Twitter må være klar over problemet, for i menubaren er det en mulighed for at tømme cachen. Det har bare den kedelige bivirkning, at ens brugernavn og kodeord også tømmes i processen, så man skal indtaste informationerne igen.

En anden metode er at slette cachen manuelt i Finder. Den er lokaliseret i Bruger-mappen under ~/Library/Containers/com.twitter.twitter-mac/Data/Library/Caches/com.atebits.tweetie.profile-images/

Her skal du ganske enkelt bare smide alt indholdet i mappen (ikke selve mappen) i papirkurven. Det kan nemt være tusindevis af filer. Dette skal selvfølgelig gentages med jævne mellemrum, da der hele tiden bliver tilføjet nye ting i cachen.

En tredje mulighed er helt at stoppe tilførelsen af billeder til cachen. Gå til ~/Library/Containers/com.twitter.twitter-mac/Data/Library/Caches/ og marker mappen "com.atebits.tweetie.profile-images". Tryk på cmd+i for at få information om mappen. Her skal du sætte flueben i "Låst"-feltet. Herefter kan du lukke info-vunduet igen. Dette låser mappen, så der ikke kan fyldes mere i den. Luk herefter Twitter-appen og lad den være lukket i et minuts tid inden du åbner den igen. Dette for at være sikker på at cachen er fjernet fra hukommelsen.

Uanset hvilken metode du foretrækker, så sørg for at tømme cachen en gang imellem. Du får mere plads på harddisken og et lavere RAM-forbrug. Selvfølgelig vil netforbruget stige, når du kigger på billeder, der ikke længere ligger i cachen, men skal hentes igen via nettet. Men det er en lille pris at betale for den bedre generelle ydelse.

Tippet er ajourført i november 2016.

Ebog cover

Skal din Mac i topform?

Optimer og vedligehold din Mac med CleanMyMac 3. Appen scanner alle afkroge af dit system efter junk der kan slettes og overvåger din Macs helbred. De 40 euro den koster er godt givet ud.