Apple har lavet et værktøj på deres hjemmeside, så man ken tjekke om en given iPhone er låst via den såkaldte aktiveringslås. Ideen er at give folk mulighed for at finde ud af, om de er ved at købe en brugt telefon der er låst fordi den eksempelvis et blevet stjålet. Med aktiveringslåsen kan ejeren af en telefon nemlig låse den (hvis Find min iPhone er aktiveret), så den kun kan låses op eller gendannes, hvis man har den oprindelige kode.

Ved at indtaste telefonens serienummer eller IMEI-nummer på den særlige hjemmeside, kan man nu få oplyst om den er låst eller ej.

Aktiveringslås er blevet indført for at lægge en dæmper på tyveri af iPhones, der jo ikke er noget værd, hvis ikke de kan bruges til noget. Nu da køberne har en reel mulighed for at tjekke det, vil lysten til at handle med stjålne iPhones nok blive endnu mindre. Det kræver dog selvfølgelig at folk også benytter værkstøjet.

Sådan tjekker du den brugte iPhone inden du køber

Du Finder Apples værktøj her: www.icloud.com/activationlock/

Ved at benyttes Apples værktøj til at tjekke om en brugt iPhone er låst, for du ingen garanti for at den ikke er stjålet, men du får i hvert fald en garanti for at den ikke er låst, så du får en ubrugelige iPhone. Er den låst, kan der selvfølgelig også være tale om at en tidligere ejer bare har glemt at fjerne låsen. Du kan så kontakte ham eller hende og bede vedkommende om at fjerne låsen. Kan eller vel de ikke det, så lade være med at købe telefonen.

Opdatering: Apple har per 30. januar 2017 taget siden ned. Der spekuleres i at det skyldes, at nogle har brugt siden some et værktøj til at gætte iPhone-serienumre med. Om siden kommer op igen vides ikke.

Artiklen er ajourført i februar 2017.

             Ebog cover

Kunne du bruge tippet?

Der er mange flere hvor det kommer fra. Jeg har samlet mine 120 bedste iPhone-tips i en ny ebog (iOS 11).
Bogen har toppet bestsellerlisten i iBooks Store og kan købes for kun 49 kr.