Har du nogenisinde ønsket, at du nemt kunne kopiere tekst og billeder fra eksempelvis din iPad over på din Mac? Personligt synes jeg, det er alt for omstændigt, at skulle sende sig selv emails eller beskeder, for at klare det problem. Derfor har jeg fundet på et lille ninjatrick, hvor man udnytter synkroniseringen via iCloud.

Sådan kopierer du tekst og billeder mellem iOS-enheder og Mac

1. Ført og fremmest skal du være logget ind med samme iCloud-konto på begge enheder og have opsat iCloud til at synkronisere noter.

2. Kopier det ønskede på eksempelvis din iPad, og sæt det ind i en ny iCloud-note i Noter-appen. Jeg har oprettet en note kaldet "Udklipsholder", som jeg bruger til formålet.

3. På din Mac, kan du nu efter et par sekunder i Noter se den tekst eller de billeder du satte ind på iPaden.

Det virker selvfølgelig også den anden vej rundt. iCloud kommer med Noter som mellemmand, til at virke som en skybaseret udklipsholder. Det er da ret smart.