Normalt fungerer iPaden jo fuldstændig smooth. Men af og til, eksempelvis når man har installeret betaversion af iOS på den, kan den alligevel fryse, ikke reagere på tryk eller ganske enkelt bare blive meget langsom.

I de tilfælde er en genstart af hele enheden det eneste, der hjælper. Selvom man ikke kan få iPaden til at reagere på skærmberøringer, kan man sagtens genstarte den alligevel.

Sådan genstarter du din iPad

1. Tryk på power- og hjem-knappen samtidig, og hold dem nede i omkring 10 sekunder

2. Ignorer at "Sluk"-knappen kommer frem i toppen af skærmen og fortsæt med at holde de to knapper nede indtil skærmen bliver sort og der kommer et æblelogo frem

Når æblet er kommet frem, kan du godt slippe knapperne. Så er der bare at vente på, at enheden er færdig med at starte op, så den kan bruges igen. Metoden her er i øvrigt et meget godt generelt løsningsforslag, hvis der er problemer med iPaden. En genstart kan faktisk afhjælpe det meste, da det sørger for at nulstille RAM etc.

Når nu du er klar til at bruge din iPad igen, hvad så med at lige at tage et kig på alle vores andre gode iPad-tips, så du kan få mere ud af din iPad.

Sådan får du liv i en iPad, der er slået fra eller hvor du har glemt koden

Hvis din iPad er slået fra (disabled) fordi du har indtastet en forkert kode for mange gange - eller hvis du har glemt koden - hjælper det ikke noget at genstarte enheden som beskrevet oven for. Så skal den i stedet gendannes. Se her hvordan du gør: Sådan får du liv i en iPad, der er slået fra eller hvor du har glemt koden

Tak fordi du bruger ON X

Vi håber at den ovenstående guide har fået liv i din iPhone eller iPad. Du kan støtte driften af onx.dk via MobilePay: 31 69 13 66.

Husk også at sprede budskabet. Link til onx.dk fra dine sociale medier eller din hjemmeside og fortæl dine venner om siden.

Artiklen er ajourført i januar 2016.