Hvis du har prøvet at kopiere noget tekst fra for eksempel en hjemmeside ind i et dokument eller en mail på macOS, har du nok også bemærket, at formateringen af det kopierede bevares i indsættelsen. Dette er ganske smart. Man vil eksempelvis få bevaret en fed-markering i en kopierede tekst. Skrifttypen bevares også og så videre. Specielt det med skrifttypen kan dog være irriterende, da man jo typisk vil bruge den skrifttype, man i forvejen bruger i dokumentet. En løsning er at reformtere det indsatte tekststykke manuelt efterfølgende.

Der findes dog en meget smartere og hurtigere læsning.

Sådan fjerner du formatering, når du kopierer og indsætter tekst på Mac

  1. Marker og kopier den ønskede tekst som normalt.
  2. Kopier som normalt. enten via Rediger > Kopier eller med tastaturgenvejen cmd+c
  3. I stedet for at indsætte via cmd+v som normalt, skal du bruge alt+shift+cmd+v. Det kan også findes via Rediger > "Indsæt og tilpas format".
  4. "Indsæt og tilpas format" er lige præcis hvad der sker. Den kopierede tekst bliver indsat, men formatet tilpasses det dokument eller den mail man indsætter det i, hvilket effektivt fjerner den kopierede teksts eget format, og erstatter den med dokumentets format.

    Ebog cover

    Skal din Mac i topform?

    Optimer og vedligehold din Mac med CleanMyMac 3. Appen scanner alle afkroge af dit system efter junk der kan slettes og overvåger din Macs helbred. De 40 euro den koster er godt givet ud.