Den anden dag skrev jeg et tip om hvordan du bruger AirDrop til at dele filer mellem iOS og Mac. Bruger du AirDrop meget på Mac kan du overveje at tilføje en genvej til AirDrop til macOS' dock. Så har du altid hurtig adgang til AirDrop uanset hvad du ellers er i gang med.

Ved første øjekast kan det ikke lade sig gøre, da AirDrop ikke har en tilgængelig app man kan hive over i docken på macOS. Det handler dog bare om at lede det rigtige sted. Se her hvordan du gør:

Sådan tilføjer du AirDrop til docken på macOS

1. Åbn Finder.

2. Tryk på "Gå" i menuen øverst.

3. Vælg "Gå til mappe...".

4. Skriv: /System/Library/CoreServices/Finder.app/Contents/Applications/

5. Tryk enter eller tryk på "Gå".

6. I den mappe der åbner skal du finde AirDrop-appen og hive den over i docken på det sted du ønsker den placeret.

En anden måde er at søge efter AirDrop i Spotlight og herfra hive den over i Docken.

Nu ligger der en hurtig genvej til AirDrop i din dock på macOS. Når du trykker på den åbner AirDrop i Finder.

En anden hurtig måder at gå til AirDrop på er at bruge tastaturgenvejen shift + command + R, når du er i Finder.

Ebog cover

Skal din Mac i topform?

Optimer og vedligehold din Mac med CleanMyMac 3. Appen scanner alle afkroge af dit system efter junk der kan slettes og overvåger din Macs helbred. De 40 euro den koster er godt givet ud.